djules

Sov og drøm

Hul på knæet og på bylden. Jeg trives bedst i mit eget dårlige selskab, hvor samvittigheden er det eneste drive. Tag i skoven, gå i biografen. Lav mad og ryd op. Drik alt for sød spiritus, ryg cigaretter. Arbejd. Sov og drøm.

Under sneen

Jeg vil sidde under sneen med en dyne over mig og skibriller på. Kigge op op. Måske sove fordi bevidstheden om de dalende er tryg. 
Kulden føles som alkohol i blodet, og når det svimler så jeg falder, er lykken så tæt på, at jeg kan nå den.

Jeg var der i går

Jeg forestillede mig, at det var dig, der kiggede op på solbeskinnede vinduer og drømte dig væk.
Hvor stor var den lejlighed?
Alt for stor til dig, tror jeg. Og byen for lille og verden for lille.
Fortsatte videre. Jeg. Men kiggede tilbage, hvor du (forestillede jeg mig) stadig stod med ansigtet mod solen og vinduerne. Du så mindre ud. Ældre.

Stram hud

Tror bare at stram hud er løsningen.

De er altid gladere. Sjovere. Mere tilfredse. Og hende den nye, der får mig til at føle mig som et godt menneske, får også det krakelerede til at fastholde faconen.
Så spiser vi boller. Og drikker god kaffe, hvor mælken er varmet, og griner så højt og længe, at det føles helt rigtigt og jeg forstår, at verden er min ven.

(Syv)

Jeg er helt ærligt ikke meget for at indrømme det (det er løgn, løgn, løgn og latin, hva' du siger), men det er altså mig der har ret. Mig der har ret til dit og dat og ret til at blive ked af det. Og glad. Og mig der har ret til at vinke farvel og goddag til minlangekoli.
Det er bare endnu en kvist på den dårlige samvittigheds bål, når solen skinner og jeg ville ønske, jeg kunne flyve, som jeg kunne engang. En gang. To gange. Tre. Måske fire. Fem eller seks. Men så heller ikke flere. (Syv). Kigger ud på den. Den der glæde. Kigger ud på glæden og ser hvordan de andre æder den. Jeg skulle tage og spise noget mere. Glæde. Æde glæde.

I et væk

Ovenover, oppeunder, nedenunder, nedeover.
Jeg har ondt i maven fordi jeg drak dig fuld i går. Vi fortalte hemmeligheder i et væk og de forsvandt fra vinens overflade.
Dine problemer er ikke tunge som mine. De er nye og løselige. Det véd vi jo godt. De gamle knuder værker der i maven og nye kommer til selvom jeg kan se mit hjerte slå.

Ras

Det raser lidt lige nu, gør det.
I går fik jeg en knude i maven over en sms. Og den blev der selvom jeg reagerede hurtigt og affejende.
I dag galopperer mit indre bare hurtigere og hurtigere for hver meditativ tanke, jeg forsøger mig med. Også selvom jeg prøver det gammelkendte husråd: netshopping.
Jeg ved ikke hvorfor jeg er her, jeg ved bare, at jeg ikke vil være her. Vil ud, væk - til yoga eller jylland.

Vandmand

Hvis du holder en vandmand op foran øjnene, ser verden en lille smule anderledes ud. Men den får ikke en helt anden farve eller bliver vendt på hovedet, og når du fjerner vandmanden igen, ser alt ud som det gjorde inden.

På arbejde når alle andre har ferie

1. Lige en kop kaffe mere
2. Kigger ud af vinduet
3. Tager kun telefonen, hvis den ringer så længe, at lyden irriterer ørene
4. Kigger ud af vinduet
5. Tænker på dem og ham og dig
6. Kigger under bordet. Hvad er det for en ledning?
7. Telefonen ringer ikke mere
8. Kigger bare.

Far

Skræmmende, at selvom hans stemme lyder så trist, så irriteres jeg på ham og bliver så skuffet så skuffet som så mange gange før.
Og jeg ved, han står i en svær situation.
Og jeg synes han holder modet oppe på en god måde.
Og jeg forstår hans frustrationer.
Og jeg kender mange af de følelser.
Og jeg synes ikke det er min pligt at gøre noget.

Åh, for himlens skyld

Jeg lukker mit hjerte

L(L)ve

Giv mig mere kærlighed og mere sol og mere søvn.
Giv mig flere drømme og flere venner og flere cykelture i vind.
Giv mig færre lyde og færre pergamenttynde ridser i glasfacaden.

Gir du kaffen?

Jeg er aldrig i tvivl om hvad jeg vil. Der er ikke tale om en såkaldt mavefornemmelse, det kan nærmere beskrives som manglende ubehag. Som når man tar en tår af kaffen og ikke bliver skuffet.

Øjne

Så kigger jeg igen på opslagstavlen og de øjne der ved alt.
Det hele er i striber og jeg striber derudad. Langsomt, men dog af sted. Jeg blev så glad over, at hun stadig kunne huske mig. Følsom. Lidt for følsom. Mine øjne løber lige så tit i vand som dine.

Samme frekvens

Vind i mit åndedræt og gråspurve der kradser og endevender alle overflader. Med mit fuglehoved går jeg rundt og føler mig mere anderledes. Jeg lægger næbbet på din skulder og lader det hvile der.
Det er tungt at bære på.
Så dugger mine øjne og du holder mig fast. Jeg kvæles ikke i et konstant favntag.