Find mig
Jeg vender tilbage til det monotone hver gang. Finder tryghed i monotonien. Genkendelse. Og selvom jeg har en brosten af tilfredshed i brystet, føles tristheden som det oplagte valg: Hvorfor er jeg ikke ked af det i dag? Fremfor Hvorfor er jeg ked af det i dag?
Yvonne mener jeg er blevet svigtet. Og jo. Er vi ikke alle det? Af hjerteveninden, kæresten og kristendommen? Af os selv. Yvonne er også blevet svigtet. Af viceværten som havde lovet at NU skulle han nok fjerne de cigaretskodder i opgangen, og NU skulle han nok få ringet til elevatorreparatøren. Og af studiekammeraterne der ikke helt gad hende fordi hun var for tyk. Af sig selv.
Jeg kan godt finde mig i det. Finde mig midt i det.
Sov og drøm
Hul på knæet og på bylden. Jeg trives bedst i mit eget dårlige selskab, hvor samvittigheden er det eneste drive. Tag i skoven, gå i biografen. Lav mad og ryd op. Drik alt for sød spiritus, ryg cigaretter. Arbejd. Sov og drøm.
Under sneen
Jeg vil sidde under sneen med en dyne over mig og skibriller på. Kigge op op. Måske sove fordi bevidstheden om de dalende er tryg.
Kulden føles som alkohol i blodet, og når det svimler så jeg falder, er lykken så tæt på, at jeg kan nå den.
Jeg var der i går
Jeg forestillede mig, at det var dig, der kiggede op på solbeskinnede vinduer og drømte dig væk.
Hvor stor var den lejlighed?
Alt for stor til dig, tror jeg. Og byen for lille og verden for lille.
Fortsatte videre. Jeg. Men kiggede tilbage, hvor du (forestillede jeg mig) stadig stod med ansigtet mod solen og vinduerne. Du så mindre ud. Ældre.
Stram hud
Tror bare at stram hud er løsningen.
De er altid gladere. Sjovere. Mere tilfredse. Og hende den nye, der får mig til at føle mig som et godt menneske, får også det krakelerede til at fastholde faconen.
Så spiser vi boller. Og drikker god kaffe, hvor mælken er varmet, og griner så højt og længe, at det føles helt rigtigt og jeg forstår, at verden er min ven.
(Syv)
Jeg er helt ærligt ikke meget for at indrømme det (det er løgn, løgn, løgn og latin, hva' du siger), men det er altså mig der har ret. Mig der har ret til dit og dat og ret til at blive ked af det. Og glad. Og mig der har ret til at vinke farvel og goddag til minlangekoli.
Det er bare endnu en kvist på den dårlige samvittigheds bål, når solen skinner og jeg ville ønske, jeg kunne flyve, som jeg kunne engang. En gang. To gange. Tre. Måske fire. Fem eller seks. Men så heller ikke flere. (Syv). Kigger ud på den. Den der glæde. Kigger ud på glæden og ser hvordan de andre æder den. Jeg skulle tage og spise noget mere. Glæde. Æde glæde.
I et væk
Ovenover, oppeunder, nedenunder, nedeover.
Jeg har ondt i maven fordi jeg drak dig fuld i går. Vi fortalte hemmeligheder i et væk og de forsvandt fra vinens overflade.
Dine problemer er ikke tunge som mine. De er nye og løselige. Det véd vi jo godt. De gamle knuder værker der i maven og nye kommer til selvom jeg kan se mit hjerte slå.
Ras
Det raser lidt lige nu, gør det.
I går fik jeg en knude i maven over en sms. Og den blev der selvom jeg reagerede hurtigt og affejende.
I dag galopperer mit indre bare hurtigere og hurtigere for hver meditativ tanke, jeg forsøger mig med. Også selvom jeg prøver det gammelkendte husråd: netshopping.
Jeg ved ikke hvorfor jeg er her, jeg ved bare, at jeg ikke vil være her. Vil ud, væk - til yoga eller jylland.
Vandmand
Hvis du holder en vandmand op foran øjnene, ser verden en lille smule anderledes ud. Men den får ikke en helt anden farve eller bliver vendt på hovedet, og når du fjerner vandmanden igen, ser alt ud som det gjorde inden.
På arbejde når alle andre har ferie
1. Lige en kop kaffe mere
2. Kigger ud af vinduet
3. Tager kun telefonen, hvis den ringer så længe, at lyden irriterer ørene
4. Kigger ud af vinduet
5. Tænker på dem og ham og dig
6. Kigger under bordet. Hvad er det for en ledning?
7. Telefonen ringer ikke mere
8. Kigger bare.
Far
Skræmmende, at selvom hans stemme lyder så trist, så irriteres jeg på ham og bliver så skuffet så skuffet som så mange gange før.
Og jeg ved, han står i en svær situation.
Og jeg synes han holder modet oppe på en god måde.
Og jeg forstår hans frustrationer.
Og jeg kender mange af de følelser.
Og jeg synes ikke det er min pligt at gøre noget.
L(L)ve
Giv mig mere kærlighed og mere sol og mere søvn.
Giv mig flere drømme og flere venner og flere cykelture i vind.
Giv mig færre lyde og færre pergamenttynde ridser i glasfacaden.
Gir du kaffen?
Jeg er aldrig i tvivl om hvad jeg vil. Der er ikke tale om en såkaldt mavefornemmelse, det kan nærmere beskrives som manglende ubehag. Som når man tar en tår af kaffen og ikke bliver skuffet.
Øjne
Så kigger jeg igen på opslagstavlen og de øjne der ved alt.
Det hele er i striber og jeg striber derudad. Langsomt, men dog af sted. Jeg blev så glad over, at hun stadig kunne huske mig. Følsom. Lidt for følsom. Mine øjne løber lige så tit i vand som dine.
Samme frekvens
Vind i mit åndedræt og gråspurve der kradser og endevender alle overflader. Med mit fuglehoved går jeg rundt og føler mig mere anderledes. Jeg lægger næbbet på din skulder og lader det hvile der.
Det er tungt at bære på.
Så dugger mine øjne og du holder mig fast. Jeg kvæles ikke i et konstant favntag.
Jeg ved ikke om jeg tør
Tilståelse:
Jeg ryger cigaretter i smug og har et filtret følelsesliv.
Jeg er kun smuk, når du beslutter dig for det.
Den sang
Jeg får tårer i mit indre øje, når jeg hører den sang og den sang og den.
Har givet mig selv et stort knus, men det er altså ikke det samme. Det er som om mine arme vokser sig længere og længere for hvert knus jeg må undvære.
Skinner, jakke, fremad
Det er en fin dag at blive på denne side af skinnerne på.
Der skal bare så meget mælk i kaffen, at den bliver næsten kold. Øreringe i ørerne og to panodiler. Et langt kys og den gamle jakke på. Den er varmere. Jeg ved at du kommer hjem igen. Jeg ved også hvornår.
De tre der plejer at se indad, ser udad. Fremad. Jeg kan bedst lide at stå ude på altanen og kigge ind på dig.
(Parentes)
2006-status:
Speciale afleveret
Søn født
Afstressende barselsliv med kun et fokus påbegyndt
(Vildrede stadig aktuel og påtrængende)
Adjø
I skumringen må jeg erkende at det bliver til en pause på ubestemt tid. Jeg kommer til at savne jer.
Men jeg føler det
Odi et amo. Quare id faciam, fortasse requiris?
Nescio, sed fieri sentio et excrucior.
(Tak til Catullus)
Too dada?
You're too dada for me to dance, mener James Joyce. Det ved jeg nu ikke om jeg er. Ved bare at jeg venter og venter og bare lader være med at svare når det endelig ringer på. Jeg elsker dig igen denne morgen, siger han. Og ødipudser sine briller.
Vita brevis
Dreven drengestemme blander sig med lyden af postbudet der går forbi min dør og smider breve ind af alle de andre brevsprækker. Døren ud til opgangen står åben og jeg kender ikke dem der står i mit køkken. Der var sol i Paris og film og lam og kys og tårer. Og jeg savner ham nu hvor jeg ikke kender mændene i mit køkken og postbudet ikke en gang ringer på en enkelt gang. Hvis han dog bare ville gøre det.
5'eren
Jeg var virkelig overbevist om at hun var en guitar.
(Først da jeg så, at der var en sprække i gigbag'en, og et par øjne inde bag, fandt jeg ud af, at det ingen gigbag og ingen guitar var - og jeg måtte se væk fra hendes strenge blik).
November
Sidste specialemåned, Paris og svømmehal. Sort sol og grå himmel. Og fire meter orange uld.
Det sner og jeg kan ikke lukke min vinterfrakke.
Babybongo
Mine overboer flytter om og skændes. Når det kun er ham der er hjemme, hører han overhøj Christian Brøns. Og når det kun er hende der er hjemme, støvsuger hun.
Min indenbo flytter bare om. Og min mave bevæger sig næsten uden ophør fra side til side og op og ned (boing boing). Især hvis jeg spiser ananas eller hører Gasolin.
Styg og skøn. Endelig efterår.
Jeg sugede min hals ind i kroppen i går, og vinduet, som jeg lod være åbent, har ladet efteråret fryse halsen fast i nat. Skuldre og hoved går nu ud i et, og det er godt det samme, for jeg var alligevel ved at få ondt i den. Halsen. Nu kan den have det så godt.
Løs i enden
I 1.g var der en fra min klasse der lignede en indianer. Da jeg tog på højskole fem år senere, var der en der lignede ham på en prik. Og en fjer. Og ham der lignede ham, fik mig til at ligne mig selv, selvom jeg stadig er lidt løs i enderne.
Har du hørt en klassiker i dag?
Anakronistiske søndag
Skin og vind og fintvævede jakkesæt mod tykke reb der forsvandt ned i et hul. 6 fod under gruset. Og en præst der talte ligesom Dan Turéll. Og den her der bare kørte rundt og rundt i mit hoved.
Gule penge
Så drømte jeg i nat at jeg fandt en hel bunke 200-krone-sedler. Og så pakkede jeg dem ind i en solgul serviet og stjal dem.
Er det ikke noget med at gul er falskhedens farve? Og er penge ikke bare papir og dermed det samme som solgule falske servietter?
Rene og Michael
Ej, hvor var det bare mærkeligt at se både Rene Diff og Michael Meyerheim i Ikea i går. Jeg fatter det bare ikke. Hvorfor er Rene Diff og Michael Meyerheim i Ikea? Hvorfor?
Momse ønskes
Ville give meget for en bedstemor, der kunne bage pandekager til mig og ae mig på kinden. Kan man mon hyre en momse?
Tal til mig
Hvad nu hvis Gud, når han talte til én, kun nåede at rømme sig, havde en tudse i halsen og prøvede at få den ud i de sparsomme sekunder han havde sat af til at tale til netop én?
Jeg hørte, her til morgen, en dyb rømmen i mit venstre øre og kiggede bagud. Intet. Kiggede op. Intet. Ned. Heller ingenting. Det må have været Gud. Bare det ikke var vigtigt.
Udlæsning
Jeg læser Det uperfekte menneske. Den er ordmæssigt formfuldendt udi det orgastiske. Det er Den stille pige ikke. Men den har så meget andet at byde på. Det er læs-dansk sommer.
Søde hjem
Skønlitteratur, skønsang og skønspisning i Barcelona. Soleri og salat i Gilleleje. Speciale i Nordvest. Det er sjovt nok ikke så tosset at være alene hjemme og savne kæresten mens fødder og mave svulmer i varmen.
Er lige stødt på Onky. Det er slet ikke så tosset!
Knudekvinde
Jeg skrev engang en sang til mine søstre og besluttede mig for at vente i 7 år. Tiden er gået, og intet er ændret.
Jeg fik at vide at jeg skal være bedre til at binde knuder. Men hvis man har bundet dem forkert, skal man vel løsne dem helt op for at binde dem påny?
Ret og vrang
Vi blev ved en fejl syet sammen
dengang troede jeg på kirurger
nu tror jeg kun på det du siger:
Hvis jeg er en kvinde er du en mand
Serveringstip
Denne gang varede det lidt længere. Og så overraskes jeg helt ned i min afgrund, når jeg slår om og dirrer af vrede eller desperation.
Ned- og optur i rasende fart er vel en realitet, man i princippet ikke behøver forholde sig til. Bare opleve/leve, observere/servere.
Jeg har den sorte skjorte
Er det ok at være så desperat efter pasta, at man koger itubrækkede lasagneplader i mangel af bedre og SAMTIDIG at synge med på Tengo la camisa negra?
Ord
"Det ene sind kan ikke kommunikere direkte med det andet. Vi har altså brug for noget der kan overføres. Tanker kan ikke, så vidt jeg ved. Sæbe kan heller ikke. Berøring kan, men er svær at fæstne til en avisside. Lyde, blikke og bevægelser kan. Også de har det desværre med at forsvinde i trykpressen. Men der findes noget, der lader sig overføre fra det ene sind til det andet: Ord. Vanskeligheden er at finde de ord, der gør arbejdet. For eksempel følelsen af at have et stykke sæbe mellem hænderne. De ord, der bedst lader sig transportere til andre menneskers bevidsthed og der manifesterer sig nøjagtig som den oplevelse, man selv havde"
Nils Thorsen i Klangen af et menneske
Alles ist fußball
Altså hvis man dømmer ud fra skanningen i dag, hvor det lignede at der foregik en fodboldkamp indeni. Eller hvis man dømmer ud fra de blikke jeg får på gaden fordi jeg efterhånden har attributter i fodboldstørrelse. Og så også lige hvis man dømmer ud fra hvor meget jeg har set min kæreste siden i fredags.
4 ud af 5
Ok, ser det fra den positive side. 4 ud af 5. Det er til at leve med:
Drøm Virkelighed
Sol Sol
Altan Altan
Salat Salat
Fodbad Fodbad
Ferie Speciale
Morgenmusik
Jeg er blevet tagget af erlando
5 musiknumre der kan få mig ud af sengen:
Al Jarreau: Roof Garden
Keziah Jones: Rhythm is Love
Rickie Lee Jones: Chuck E.'s in Love
Erykah Badu: Tyrone
James Brown: Get up
Stilleben
Jeg var lykkelig i ti minutter. Sommer og et postkort der fik min længsel til at smage af salt (og Martini).
Jeg var barn. De voksne havde for meget i ørerne til at kunne høre vandet dryppe fra dit hår.
Meme
Jeg blev tagget af erlando
4 jobs
Fasthæfter af indfarvede blade på begravelsespuder
Korrekturlæser på gratisavis
Redaktørens højre hånd på ordbogsredaktion
Saxofonlærer for 11-årig albino
4 film
Lost in translation
Frida
Habla con ella
Il toro
4 adresser
Chongqing
Frederiksberg
Østerbro
Nordlædervest
4 tv-shows
Matador
Sex and the city
Klovn
Når mænd er værst
4 feriesteder
Barcelona
Boston
Beijing
Bogense
4 klik
Gmail.com
Last fm
Blogbot
Politiken
4 lækre steder
På ferie
På luxushotel
På solskinsø
På den anden side af specialet
4 spiser
Ost
Gazpacho
Pandekager
Tomatsalat
1 blogger jeg sender den videre til
Kristjansson
Er der nogen der ved det?
Hvem har sagt:
"Good writers borrow, great writers steal"?
(Jeg får forslag om T.S.Elliot og Mark Twain, men ingen beviser...)
Speciale-kabale
Jeg er midt i specialeskrivningen - og det går som jeg er vant til: Mine forventninger er skyhøje og min arbejdsindsats udeblivende. Alligevel ved jeg:
1. at jeg bliver færdig til tiden
2. at jeg bliver tilfreds
3. at jeg får skrevet et rigtig godt speciale.
Jeg aner ikke hvor jeg ved det fra, og jeg forstår ikke hvorfor den viden ikke kan bevirke, at jeg holder modet oppe og at jeg ikke lader mig gå på af at sidde dag ud og dag ind uden at få noget (ordenligt) fra hånden. Måske har jeg det for godt lige nu?
I sommers fik jeg to trettentaller på trods af (eller måske netop fordi?) at jeg havde det af helvede til.
Måske skulle jeg skaffe mig en gedigen depression.
Spring
Det eneste jeg vil, er at ligge i en varm seng ved siden af en varm mand.
Hvad jeg gør, er at sidde i et koldt rum sammen med en kold kvinde.
Hvis jeg drikker mere kaffe og ryger flere smøger, bliver min forstand nok snart så påvirket, at det kan være det samme.
Hvornår bliver det forår i mit sind?
Hemmeligheder og penge
Hemmeligheder er gode, når man har været lige ved at sige dem til alle sine veninder. Jeg har aldrig før været i stand til at holde på mine egne hemmeligheder, men altid været vældig god til at holde på andres. Nu er det anderledes - gid det også galdt min pengebeholdning.
Huen
Hun spurgte om vej og jeg forklarede: Til venstre, til højre, til venstre, til venstre. Hun virkede som om hun vidste det i forvejen og nikkede lidt for hurtigt, så hun tabte huen og måtte sig bøje sig ned - og endnu længere ned - og helt ned i knæ - for at samle den op.
Drøm og virkelighed
I en eller anden indiansk stamme kan man stilles til ansvar for de ting, man gør i drømme - både egne og andres - på lige fod med det, man foretager sig i vågen tilstand. Konsekvensen af dette er, at en indianer kan blive straffet, hvis en anden fx har drømt, at han har opført sig uretsmæssigt.
Jeg kom til at tænke på det, da jeg vågnede. Hvis jeg var indianer skulle jeg virkelig stå skoleret efter de ting, jeg har gjort i nat.
Løsningsmodel
Søren Pind ved åbenbart hvordan vi løser problemerne: Vi skal bare have noget kriminalitet blandt unge indvandrere!
Farvel fobi
Udlængslen var åbenbart ikke kun intellektuel. Det ved jeg nu, hvor den er opgjort. Troede ellers at mit lunkne møde med Kina havde fjernet al lyst til foreløbigt at drage over seas, men der skulle tilsyneladende kun en gedigen mulighed for faglig stimulation til at overvinde den fobi. Der er lidt over en måned til og jeg har allerede ondt i maven. Ses vi i Boston?
Lørdag
Vejr: Gråere end grå
Hår: Ufrivilligt tofarvet (ses ikke når musikken spiller)
Soundtrack: These are the days m. Jamie Cullum
Ahh ...
Hvor er det himmelråbende fantastisk at få ret! At have det på skrift: "Du har ret, undskyld, jeg tog fejl". Ha ha.
(Og at man så har fået job og en kæmpe check ind af døren gør det ikke værre ...)
Lige nu er livet lyrisk.
Hvor er min chokolademousse?
Jeg er inde i en periode, hvor jeg er meget alene. Hele dage, aftener, morgener. Jeg skal vænne mig til at se på mit eget spejlbillede uden en andens ansigt i baggrunden. Jeg skal gide at lave aftensmad til mig selv uden at en anden skal spise den med mig, og jeg skal stå ud af sengen uden at der er en der hiver i mig og ønsker jeg bliver liggende - eller uden at der er en, der er i bad, når jeg står klar ud for badeværelsesdøren.
Selvom jeg påskønner de dage, hvor jeg ikke kun skal forholde mig til mit eget selskab, hvor jeg bliver hevet tilbage i sengen eller hvor aftensmaden ikke bliver indtaget alene, sætter aleneheden mig i en memento mori-tilstand. Jeg befinder mig konstant i en følelse af meningsløshed, en slags weltsmerz, som jeg troede kun teenageårenes stiften bekendtskab med Tove Ditlevsen og Michael Strunge kunne hylle mig ind i.
Jeg savner pop og Mandril-aftalen og chokolademousse og alt det, der fik det til at være skide sjovt.
Skitse
Alt det vi deler glemmer vi, når vi deler det hele.
Blikke og berøringer bliver andet end hvad de er.
Din varme krop mod min.
Din klodsethed og akkuratesse.
Dine hænder foldet om mit hoved.
Dagen der blev væk
Dagen blev bare væk for mig. Den er der et eller andet sted, jeg så den lige før, men lige nu må jeg nøjes med natten.
Suppens boller
Tavs som graven: Døden forbindes ofte med den totale stilhed. Vel at mærke ikke altid. I går var mit liv tyst, men jeg har aldrig været mere levende.
(Mødte desuden et menneske, der fik mig til at gøre op med min intellektuelle udlængsel).
Krise og gule tomater
Kunstnerisk, håndværksmæssig og personlig krise. Hvorfor sker alting og ingenting på en gang? Ser Jamie Oliver på dvd og ville ønske at det var det, der var virkeligheden. Hans læspen irriterer mig ikke mere, kun det, at han har råd til at købe luxuslam og marcarpone en masse og hele tiden bruger gule tomater, som ikke er til at opdrive i NV:
Forflyttelse
Nu kan jeg have hende lige ved siden af mit hjerte, i stedet for hele tiden at rende rundt med billeder af hende i hjernen.
Automatgear
Min hjerne går i stå og galoperer alligevel derudaf. Jeg er ikke selv herre over mindst halvdelen af de ting jeg foretager mig (og det er i forvejen ikke mange) og skal vænne mig til følelsen af ånde i nakken i stedet for klap på skulderen. Jeg savner den efterårsdag, der aldrig eksisterede. Lad os tage til Paris.
Emil
Fødested: Katholt, Lønneberg i Småland
Opholdt sig i sine sidste år i "SnitteBo", et lille træskur i haven, hvor han udviklede sig til en sand kunstner inden for Hjemsløjd, med værker som "Ida I flagstangen", "Blodpalt", "Med hovedet i suppeterrinen" og ikke mindst "Den-dag-hvor-jeg-blev-en-helt-ved-at-sætte-hesten-for-kanen-for-at-trodse-snestormen-og-køre-Alfred-til-lægen-da-han-var-ved-at-dø-af- blodforgiftning".
Familie:
Far: Anton Svendsen (se efter musefælder under seng)
Mor: Alma Svendsen
Lillesøster: Ida (se oppe i flagstangen)
Bedste ven: Alfred (se under du og jeg)
Pige i huset: Line (vil helst ses under Alfred)
Ældre rynket dame: Tyttebær-Maja (se under busken)
Rig tante: Astrid Lindgren (se underholdning)
Omkom i 1998 ved en tragisk ulykke da han sammen med børn fra Bulderby, Brødrene Løvehjerte og venner fra Krageøen blev kørt ned af Spice Girls' tourbus.
(Lars le Dous. Aschehougs Biografiske Leksikon.)
Og dig?
Jeg tænker på hvordan det ville være at være dig. Om du er ked af det om morgenen eller om du tager livet så let, at du bare er lidt morgensur. Om du græder, når du er ude at flyve eller om du bare glæder dig til at komme ud eller hjem. Om du laver grimasser til dit spejlbillede eller om du også nogen gange har svært ved at se det. Men jeg vil slet ikke vide det. For enten finder jeg ud af hvilket bedrøveligt liv jeg har eller også indser jeg hvor ynkeligt det er at jeg beklager mig og bekymrer mig så meget om mig selv.
Man ved først hvad stilhed er...
... når alarmen på vaskeriet stopper efter 4 timers konstant kimen.
[Og nej, det gør man så alligevel ikke, for det fortsætter jo inde i ens hoved, selvom man prøver at proppe det med både det ene og det andet]
Analysis of woman
Jeg har fået dette billede af min kæreste. Hvordan skal jeg tolke det? (Mon han synes jeg har et firkantet hoved og spidse patter?)
Jeg ved det
Jeg fik noget at vide i lørdags, som jeg har det mærkeligt med at vide. Ikke fordi det påvirker mig som sådan, men fordi jeg nu ved noget om en, som ikke ved at jeg ved det. Og selvom der ikke er noget decideret galt i at jeg er medvidende og selvom det ikke ændrer mit forhold til hverken den ene eller den anden part, føler jeg at jeg ved for meget. [Desværre ikke på sådan en bare-spørg-mig-jeg-kan-svare-på-alt-og-er-din-drømme-partner-i-trivi måde. - Jeg er mere sådan en, der pludselig har brugt en hel aften her, her og her, men bilder mig selv ind at størstedelen af tiden fløj af sted her eller her ...]
Er der nogen sinde nogen der svarer nej, når de bliver spurgt: "Må jeg fortælle dig noget?"
Violet kløe
På trods af de store valgmuligheder af kendte farverige kunstnere - Matisse, Monet, Magritte - flyder jeg ind i et næsten ensfarvet violet landskab, Instant Loveland. Ikke det skrigende koboltblå Yves Klein maleri, hvor jeg kan spejle mig i rammens glas, og ikke Matisses farverige forudsigelighed.
Den støvede ensfarvede flade, hvor jeg som det eneste laver skygger, hvor jeg kan røre fladen, krølle billedet sammen og ændre på strukturen ved blot at kigge længe nok, får det til at klø. På den gode måde.
I love NV
På den anden side af det ene vindue er himlen hvid. På den anden side af det andet er den lysegrå. Det ene står lidt på klem. Måske er det sådan noget med lysbrydning og prismer - eller også er det fordi NV pr. definition er kontrastfyldt og overraskende.
Åhh, de kinesere
Det er sjovt og jeg er nysgerrig. Men når nu vi er mange, der skriver på dansk (og det kan de vel ikke?) forsøger jeg hermed at udlåne mig selv som ferieblogger mod et mindre vederlæg. Garanti for troskab mod oprindelig ordlyd og stil gives. Nogen interesserede?
Pis og papir
Klokken var ikke mere end 9.45 da den lille skaldede mand trak sin diller ud for at lade vandet på cykelstien på Nørrebrogade. Da han var færdig, rystede han den hvidblege tingest og trak en serviet op af bukselommen, som han tørrede den med inden han lynede bukserne op med et smil.
Fra Ø til NV
Nu slipper jeg for hør-damer i blomstrede gummistøvler og deres Bartholumeus-børn i lyserødt eller hip-hop, jeg slipper for en grønthandler hvor salat koster 30 kr., og ikke mindst slipper jeg for keramikhund og sure sedler i opgang.
Til gengæld kan jeg nu, hvis jeg vælger at lade vinduet i soveværelset stå åbent, falde i søvn til højlydt råben om en rigtig levende hund, der nok havde haft det bedre i keramikudgave - og vågne op til postbud, der ringer på og spørger om jeg ikke har en cola.
Bedømt
Jeg troede jeg fik 8, men så fik jeg sgu 13! Godt det ikke var omvendt. Men sgu lidt skræmmende ...
Mikro-makro
Jeg var desværre forhindret i at deltage i demonstrationen mod Bush, i stedet var jeg rebelsk og sad bag min kærestes forældres røde legehus og smugrøg cigaretter. Fungerer det ikke på en eller anden måde i mikro-makro-kosmos?
Forkælelse
Ligger i min seng, med benene i solen og spiser sushi mens jeg lytter til Me'Shell NdegéOcello. Jeg tror nok jeg prøver at bilde mig ind at jeg har ferie.
Er vi i live eller hva'? (og er jeg neurotiker?)
Flere gange har jeg ligget i sengen inden jeg skulle sovet og tænkt: Hvad nu hvis en af jer bloggere døde, lå i sommervarmen på gulvet i en lejlighed med lukkede vinduer og med fluerne sværmende om hovedet. Hvordan skulle jeg så vide det? Hvis en af jer pludseligt holdt op med at skrive indlæg, ville det jo ikke nødvendigvis (og højst sandsynligt ikke) være et symptom på ovennævnte tilstand.
Hmmm... jeg lever endnu!
Det var bare det jeg ville sige.
Spaltet
"Du inspirerer mig". Det er der en der siger, og jeg vågner ved lyden af stemmen. Jeg vågner nok lidt mere, end jeg ville have gjort hvis det var en, der havde sagt "Du tager hele dynen" eller bare havde gryntet, for jeg bliver selvfølgelig smigret. Der er imidlertid ikke andre end mig selv i min seng og heller ikke andre i mit soveværelse, erfarer jeg, da jeg tænder lyset. Og det føles også lidt som om der stadig hænger resterne af ord på mine læber. Jeg bliver helt varm i hovedet og skynder mig at slukke lyset så det tomme værelse ikke skal se, at mine kinder farves mørkerøde. Jeg har rost mig selv i søvne!
Det virker som om, jeg har spaltet mig i to i søvne, og den ene part har følt trang til at herliggøre den anden. Har måske følt sig den anden part underlegen og har sagt ordene for at få et budskab af samme kaliber retur. Kun halvdelen af mig falder i søvn. Den anden halvdel ligger hele natten og spekulerer på, at det ikke kun er mig, der har en følelse af at have haft alle disse følelser før.
Hjemme
Tegn på at jeg allerede er genintegreret selvom jeg har været hjemme i mindre end en uge:
1. Ung pige spørger om vej til posthuset
2. Jeg skifter sko mindst to gange før jeg går ud
3. Jeg kan finde på at bruge ordet "sommer" om det der uden for.