Jeg var der i går
Jeg forestillede mig, at det var dig, der kiggede op på solbeskinnede vinduer og drømte dig væk.
Hvor stor var den lejlighed?
Alt for stor til dig, tror jeg. Og byen for lille og verden for lille.
Fortsatte videre. Jeg. Men kiggede tilbage, hvor du (forestillede jeg mig) stadig stod med ansigtet mod solen og vinduerne. Du så mindre ud. Ældre.